Regeringen fordobler reformkrav for det offentlige

Der skal ske store reformer af den offentlige sektor, mener regeringen, som vil skaffe 12 milliarder kroner.

Regeringen fordobler reformkrav for det offentlige

Regeringen vil hente 12 milliarder kroner frem mod 2020 ved at modernisere den offentlige sektor.

Dermed mere end fordobler regeringen kravene om reformer i den offentlige sektor i forhold til 2020-planen fra maj 2012, hvor målet var at hente fem milliarder kroner ind ved modernisering.

- Den øgede reformambition for den offentlige sektor skal sikre, at den hidtil planlagte udvikling af den offentlige service kan fastholdes frem mod 2020, lyder begrundelsen i regeringens vækstplan, der fremlægges tirsdag formiddag.

De 12 milliarder kroner skal bruges på "målrettede forbedringer af den offentlige service", fremgår det af regeringens plan.

Moderniseringen af den offentlige sektor vil blandt andet betyde øget digitalisering og velfærdsteknologi, fokus på arbejdstidsregler og arbejdsforhold i det offentlige, offentlig-privat samarbejde samt styrket fokus på økonomistyring, ledelse og bedre offentlige indkøb.

/ritzau/

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.

Du skal skrive noget tekst

Du skal skrive noget tekst