Regeringen hædrer krigens helte og ofre med pengegave

Op mod 1000 tidligere modstandsfolk, kz-fanger og deres efterladte får hver 10.000 kroner fra regeringen.

Danmark skylder at vise vores taknemmelighed over for krigens helte og ofre, lyder det fra beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen. Foto: Mads Claus Rasmussen/arkiv/Ritzau Scanpix

Danmark skylder at vise vores taknemmelighed over for krigens helte og ofre, lyder det fra beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen. Foto: Mads Claus Rasmussen/arkiv/Ritzau Scanpix

Op mod 1000 tidligere modstandsfolk, indsatte i kz-lejre og deres efterladte kan se frem til en gave på hver 10.000 kroner.

De skattefrie kroner uddeles i anledning af, at det onsdag 29. august er 75 år siden, at Danmark brød med samarbejdspolitikken med den tyske besættelsesmagt under Anden Verdenskrig.

- Regeringen vil gerne anerkende den indsats, som de gamle frihedskæmpere ydede i forbindelse med ophøret af samarbejdspolitikken for 75 år siden, siger beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V).

I alt har regeringen afsat 10,8 millioner kroner til gruppen af tidligere modstandsfolk, tjenestegørende i allieret skibstjeneste, indsatte i kz-lejre og deres efterladte ægtefæller og samlevere.

Siden 1945 har denne gruppe i forvejen modtaget et årligt beløb fra staten, og det udgør i dag 16.100 kroner.

Beløbet blev dengang fastsat til at skulle udgøre 10 procent af en maskinarbejders løn - en årsløn, der dengang var på 8000 kroner.

Foreningen Aktive Modstandsfolk har tidligere kritiseret, at den årlige hædersgave er blevet udhulet af inflationen og burde være langt større.

Nu kan gruppen af tidligere modstandsfolk og deres efterladte altså se frem til en ekstra gave oven i det årlige beløb fra staten.

Den daværende SR-regering gav på tilsvarende vis en kontant hædersgave i 2015 på 70-årsdagen for Danmarks befrielse.

Danmark blev 9. april 1940 besat af tyske tropper, og de følgende tre år samarbejdede en samlingsregering med tyskerne.

I august 1943 sagde regeringen dog stop, blandt andet efter at tyskerne havde krævet, at den danske regering indførte dødsstraf for sabotage.

Regeringen trådte herefter tilbage, og besættelsesmagten overtog ledelsen af landet.

Tidligere statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) tog i 2003 markant afstand til samarbejdspolitikken.

Troels Lund Poulsen kalder det en "trist periode i danmarkshistorien".

- Derfor er jeg også glad for, at vi blev frigjort for samarbejdspolitikken i sidste del af Anden Verdenskrig, siger han.

75 året for bruddet med samarbejdspolitikken markeres onsdag med en mindegudstjeneste i Holmens Kirke.

/ritzau/

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.