Regeringen har låst sig fast i skattepolitik

Det økonomiske råderum til skattelettelser er væk

København 12. september 2002 08:00

KØBENHAVN: Hvis regeringen holder fast i, at skattelettelser til danskerne fra 2004 skal være fuld finansieret, er der kun en vej. Det er nedskæringer i de offentlige udgifter, da det økonomiske råderum er væk. Det siger flere økonomer til Ritzau. Med skattestoppet, valgløfter om velfærdsforbedringer og, at satsen på overførselsindkomster ikke må røres, er VK-regeringen låst fast i sit eget skruestik. - Regeringens råderum er stærkt begrænset, og da ingen skatter eller afgifter må stige, er der kun nedskæringer i de offentlige udgifter tilbage, siger vismand og professor i nationaløkonomi ved Handelshøjskolen i København, Søren Bo Nielsen. Men offentlige besparelser er begrænset af, at regeringen skal indfri sine valgløfter om velfærdsforbedringer og løftet om, at der ikke skæres i satsen på overførselsindkomsterne. Samtidig vokser presset på regeringen fra både erhvervsliv og politiske partier i Folketinget, der ser skattelettelser på løn som et af instrumenterne til at få flere ud på arbejdsmarkedet. - Skal danskerne have lettet skatten på løn, haster det efterhånden med at få et konkret udspil fra regeringen. Det tager tid inden nye regler indarbejdes, så de kan virke fra 2004, siger Søren Bo Nielsen. De økonomiske vismænd har kritiseret skattestoppet og bl.a. peget på, at det forhindrer regeringen i sænke skatten på løn og i stedet omlægge provenuet til andre kilder, som eksempelvis fast ejendom, jord og udvindingen af olie og skat i Nordsøen. En mere kortsigtet måde at skaffe finansiering på, er at sælge ud af statens virksomheder eller undlade at betale af på gælden. - Det ligger ikke i kortene. Nedbringelse af gælden er netop en af forudsætningerne for, at de langsigtede planer om finansiering af udgifterne til et øget antal ældre kan holde, siger Søren Bo Nielsen. Seniorøkonom i Danske Bank, Steen Bocian mener, at hvis regeringen kun lader de offentlige udgifter stige i takt med den demografiske udvikling, kan der skabes et råderum til skattelettelser. - Det er også et spørgsmål om, hvor stramt regeringen tolker udmeldingen om, at skattelettelser skal være finansieret. Måske kan man komme frem til en pragmatisk løsning om, at en del af finansieringen kan komme fra de dynamiske effekter, som det vil føre med sig i form af andre indtægter til statskassen, siger Steen Bocian. Finansminister Thor Pedersen (V) har erkendt, at det økonomiske råderum til skattelettelser er væk. Ved fremlæggelsen af finanslovsforslaget manede han til forsigtighed i spørgsmålet om skattelettelser, men det fik regeringspartneren det Konservative Folkeparti på banen med nye forsikringer om, at skattelettelserne kommer i 2004. Derfor er der lagt op til, at det især er det lille regeringsparti, der i første omgang må støvsuge de offentlige udgifter for at finde fast kød til sparekniven. Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) har regnet ud, at VK-regeringens skattestop og tiltag med lettelser overfor erhvervslivet frem til 2004 koster statskassen op til 6,5 mia. kr. Penge, som efter AE's opfattelse kunne have været brugt på et lette skatten på løn. /ritzau/

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...