Regeringen henter to milliarder fra gammel vækstplan

Når den nye vækstpakke skal finansieres, graver regeringen dybt i pengekassen fra sidste års vækstplan.

8. maj 2014 14:14

Regeringens vækstpakke finansieres blandt andet med to milliarder kroner fra en pulje, der blev oprettet i forbindelse med sidste års vækstplan, erfarer Ritzau.

I forbindelse med den vækstplan, som regeringen sidste år forhandlede på plads med Venstre, De Konservative og Liberal Alliance, blev der lavet en ramme til målrettede forbedringer af rammevilkårene for dansk erhvervsliv.

Rammen udgør 150 millioner kroner i 2017, 500 millioner kroner i 2018 og 2019 samt 850 millioner kroner i 2020. Altså samlet set to milliarder kroner frem mod 2020.

Regeringens udspil til en ny vækstpakke indeholder i alt 89 forslag, som skal løfte velstanden og forbedre virksomhedernes vilkår i Danmark.

/ritzau/

chat_bubble Kommentarer keyboard_arrow_down

Log ind for at kommentere.
Henter artikler...
Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...