Korruption

Regeringen i Sydafrika stækker medierne

Cape Town: Spørger man regeringen, er der tale om en lov, der skal bidrage til en bedre beskyttelse af Sydafrikas statshemmeligheder. Men blandt journalister er Loven om Beskyttelse af Statsoplysninger et klart symbol på den moralske deroute, Sydafrika har været igennem i de 12 år, der er gået, siden Nelson Mandela slap tøjlerne som landets præsident. - Der er meget mere korruption i dag, end der var under Mandela, siger Helle Maj, en dansk journalist bosat i Cape Town. Hun udtaler sig dagen efter, at Sydafrikas parlament vedtog den kontroversielle lov, der kan give op til 25 års fængsel for offentliggørelse af oplysninger, som regeringen betragter som statshemmeligheder. Loven er blevet presset igennem af regeringspartiet ANC, som Mandela tidligere var formand for. - Jeg er ikke i tvivl om, at de gennemfører denne lov, fordi der er noget, de skal dække over. Der er for eksempel en våbenskandale, hvor svenske Saab er involveret, siger Helle Maj, som samtidig påpeger, at det, at hun udtaler sig, som hun gør til Ritzau, meget vel kan bringe hende i vanskeligheder. Ny lov giver fængsel Eric Miller, en af Sydafrikas førende fotojournalister, er enig i, at regeringen under præsident Jacob Zuma først og fremmest gennemfører Loven om Beskyttelse af Statsoplysninger for at forhindre afdækningen af korruption i regeringspartiet ANC. - Hvis en journalist anonymt får oplysninger om korruption, så risikerer vedkommende efter vedtagelsen af den nye lov at komme i fængsel, forklarer Miller til Ritzau. Det er regeringen, der bestemmer, hvad der er statshemmeligheder, og alt fra regeringsdokumenter til politirapporter kan falde under denne definition. Miller peger på de trusler, som den sydafrikanske ugeavis Mail & Guardian blev mødt med, da den i sidste uge bragte nye oplysninger om den gamle våbenskandale. Straks efter artiklen kom på gaden, blev avisen kontaktet af præsident Zumas talsmand Mac Maharaj. Mindelser om apartheid-tiden - Han hævdede, at oplysningerne, som artiklen byggede på, var fremskaffet illegalt. Derfor lagde han sag an mod avisen. Nu da den nye lov er vedtaget, vil det blive endnu lettere end hidtil at undertrykke korruptionssager som denne, siger Miller. Ifølge de to journalister giver tirsdagens vedtagelse af Loven om Beskyttelse af Statsoplysninger mindelser om dengang, Sydafrika var styret af landets hvide mindretal, der holdt de sorte undertrykt ved hjælp af apartheidlovgivningen. Man kalder allerede dagen, loven blev vedtaget på, for Sorte Tirsdag, påpeger Helle Maj. Dermed drages der paralleller til Sorte Onsdag i 1977, hvor apartheidstyret forbød en række aviser og organisationer, der bekæmpede undertrykkelsen af de sorte. - Der er en bred opfattelse her i Sydafrika, at dette er en tilbagevenden til en medielovgivning, der minder om den, man havde i apartheid-æraen. Dengang, hvor myndighederne havde noget at skjule og gjorde alt for, at dette forblev skjult, siger Eric Miller. Selv Nelson Mandela-stiftelsen i Johannesburg vurderer, at den nye lov beskytter statshemmeligheder på bekostning af ytringsfriheden./ritzau/

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.

Du skal skrive noget tekst

Du skal skrive noget tekst