EMNER

Regeringen kan afværge asylforslag

KØBENHAVN:Måske kommer Pia Christmas-Møllers asylforslag slet ikke til den afstemning, der kan bringe regeringen i mindretal. Regeringen har nemlig muligheden for at stille sit eget forslag, som kan tilsidesætte Pia Christmas-Møllers. - Hvis Folketingets formand vurderer, at regeringens forslag har mulighed for at blive vedtaget, kommer det først til afstemning. Hvis regeringen så får flertal, er afstemningen om Pia Christmas-Møllers forslag ikke længere aktuel, bekræfter professor i statskundskab Mogens N. Pedersen fra Syddansk Universitet. Hvis regeringen vælger at fremføre sit eget asylforslag under onsdagens hasteforespørgsel, er det altså op til formand Thor Pedersen (V) at vurdere, om regeringens forslag har mulighed for at blive vedtaget. Folketingets Lovsekretariat oplyser, at i normal praksis er det regeringens forslag, der skal først til afstemning, hvis det har mulighed for at opnå flertal - uanset flertallet bag oppositionens forslag. Regeringen har vidtrækkende muligheder for at forfatte et kortfattet forslag, men det skal tage udgangspunkt i debatten om asyl. Man har tidligere set eksempler på såkaldte ¿afværgeforslag¿ i 80¿erne, hvor regeringen undgik mindretalsituationer ved at få relativt indholdsløse forslag vedtaget først. /ritzau/

Breaking
Følg snestormens rasen live - politiet vil have lastbilerne af vejene
Luk