Regeringen lægger op til blød klimalov

Et notat forud for fredagens forhandlinger, lægger regeringen ikke op til hårde sanktioner i ny klimalov.

Klimaordfører  for Det Radikale Venstre Ida Auken mener, at der skal strammes op i forhold til det notat, som er udleveret til politikerne i forbindelse med forhandlingerne om en ny klimalov. (Arkivfoto) Foto: Ida Guldbaek Arentsen/Ritzau Scanpix

Klimaordfører for Det Radikale Venstre Ida Auken mener, at der skal strammes op i forhold til det notat, som er udleveret til politikerne i forbindelse med forhandlingerne om en ny klimalov. (Arkivfoto) Foto: Ida Guldbaek Arentsen/Ritzau Scanpix

Et notat udleveret til politikerne forud for fredagens forhandlinger om en kommende klimalov, lægger regeringen ikke op til strenge sanktioner, hvis de selv eller kommende regeringer ikke lever op til målene.

Det viser notatet, der blev beskrevet første gang af Politiken.

- Jeg tror dette er et udspil, og jeg tror, de forventer, at Radikale Venstre går ind for at stramme det her, for det har været en af vores hovedmærkesager, at det bliver rigtigt bindende.

- Det er for tyndt at sige, at klimaloven er bindende, hvis man kan forklare sig ud af det, siger klimaordfører for Radikale Venstre Ida Auken til Politiken.

Klimaloven skal lægge rammen for de næste mange årtiers handling på området. Et springende punkt er, hvor bindende loven skal være i forhold til sanktioner mod regeringer, der ikke lever op til målene om at reducere udledningen af drivhusgasser.

Ifølge regeringens oplæg fremgår det, at en minister vil skulle tvinges til at handle, hvis der ikke leveres på målene og at regeringens politik ikke sikrer, at målene nås.

Men handlingen er ifølge notatet kun, at ministeren er juridisk forpligtet til at forklare, hvorfor det står sådan til og hvorfor. Men altså ikke er juridisk forpligtet til at tage initiativer, der bringer målsætningen tilbage på sporet.

- "Følg eller forklar"-princippet er for slapt. Vi vil have en handlepligt, altså at man som minister sikrer, at hvis ikke der er nok initiativer i gang til at nå klimamålene, så skal de laves inden for det samme år, siger Ida Auken til Politiken.

Direktør for den grønne tænketank Concito Christian Ibsen har tidligere sagt til Ritzau, at juridisk bindende krav om, at regeringer skal handle, er afgørende.

- Det skal være en bindende ramme. Man kan selvfølgeligt så diskutere, hvad det er. Men som minimum skal en regering tvinges til hurtigt at pege på kompenserende tiltag, hvis ikke man er på ret kurs, sagde Christian Ibsen tirsdag.

/ritzau/

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.