Regeringen samles i Nordjylland

Mandag og tirsdag afholder regeringen seminar i Nordjylland med fokus på bureaukrati i den offentlige sektor

Heidi Majgaard B. Pedersen
(Foto: Nils Meilvang/Ritzau Scanpix)
2. september 2018 17:40

NIBE: I starten af i næste uge tager hele den danske regering den lange rejse fra København til Nibe for at afholde regeringsseminar.

I den forbindelse vil regeringen bruge tirsdag eftermiddag på at præsentere den nye afbureaukratiseringsreform.

Afbureaukratiseringsreformen er et led i den sammenhængsreform, der blev præsenteret i foråret sidste år, som har til formål at effektivisere den offentlige sektor.

- Vi går et travlt efterår i møde. Derfor ser jeg frem til at samle regeringen til en god snak om efterårets vigtige arbejde. Vi skal blive ved med at arbejde for en velfærd i topklasse. Den nære sundhed skal styrkes, og vi skal gøre dagligdagen bedre for de mange offentligt ansatte, der hver dag slider for at skabe tryghed, omsorg og pleje. Vi ser, at borgere stadig bliver klemt af rigide systemer og silotænkning, og medarbejderne presses af unødige regler. Det skal vi gøre op med, så de ansatte får større frihed, siger statsminister Lars Løkke Rasmussen i en pressemeddelelse.

Forud for seminariet vil statsministeren besøge Jægerkorpset, der har været udsendt i Irak, ved Flyvestation Aalborg for at uddele medaljer.

Den nuværende regering består af:

  • Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V)

  • Udenrigsminister Anders Samuelsen (LA)
  • Justitsminister Søren Pape Poulsen (K)
  • Finansminister Kristian Jensen (V)
  • Forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen (V)
  • Økonomi- og indenrigsminister Simon Emil Ammitzbøll-Bille (LA)
  • Minister for udviklingssamarbejde Ulla Tørnæs (V)
  • Beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V)
  • Minister for fiskeri og ligestilling og minister for nordisk samarbejde Eva Kjer Hansen (V)
  • Udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V)
  • Energi-, forsynings- og klimaminister Lars Christian Lilleholt (V)
  • Sundhedsminister Ellen Trane Nørby (V)
  • Minister for offentlig innovation Sophie Løhde (V)
  • Skatteminister Karsten Lauritzen (V)
  • Børne- og socialminister Mai Mercado (K)
  • Undervisningsminister Merete Riisager (LA)
  • Kulturminister og kirkeminister Mette Bock (LA)
  • Transport-, bygnings- og boligminister Ole Birk Olesen (LA)
  • Ældreminister Thyra Frank (LA)
  • Miljø- og fødevareminister Jakob Ellemann-Jensen (V)
  • Uddannelses- og forskningsminister Tommy Ahlers (V)
  • Erhvevsminister Rasmus Jarlov (K)
  • chat_bubble Kommentarer keyboard_arrow_down

    Log ind for at kommentere.
    Henter artikler...
    Nyheder udvalgt til dig
    Henter artikler...

    Nordjyske Plus

    Henter artikler...