Regeringen skuffer landbruget

Erhvervet mere i pagt med Danmarks Naturfredningsforening end med regeringen på klimapolitikken

NORDJYLLAND:Regeringen vil gøre det umiddelbart umulige: på én og samme gang skabe økonomisk vækst og beskytte naturen og klimaet. Afgørende forhandlinger om udmøntningen af strategien for Grøn Vækst foregår i disse dage, og det er landbruget, der skal levere både det grønne og økonomien. Strategien blev lanceret med fanfarer på Venstres landsmøde i vinter, da daværende statsminister Anders Fogh Rasmussen for første gang erkendte en fejltagelse og gjorde et nummer ud af dét: at regeringen havde taget for let på miljøet. Men klimaets forandring har ikke kunnet benægtes i det lange løb og EUs krav til beskyttelse af vandmiljø og natur gælder også Danmark: Kyoto-aftalen, vandrammedirektivet, habitatdirektivet for at nævne centrale internationale forpligtelser. Noget skal ske, og Grøn Vækst sætter ind på mange fronter: beskyttelse af vådområder, etablering af mere natur, mindre belastning med gødningsstoffer og sprøjtegifte, mere klimaneutral energiproduktion. Men i landbruget er talsmændene ikke imponerede, og erhvervet har selv spillet ud med forslag, der på afgørende områder er langt mere ambitiøse end regeringen: "Ægte Grøn Vækst". Ulige ambitioner Faktisk er Dansk Landbrug ganske opsigtsvækkende mere på linje med den traditionelle modstander, Danmarks Naturfredningsforening, end med de sædvanlige politiske meningsfæller i regeringen. Det fremgår blandt andet af en sammenligning, som erhvervspolitisk konsulent i Dansk Landbrug, Erik Jørgensen, har foretaget af de to udspil. (Se skema). Især på klimadelen er der markant forskel på Dansk Landbrugs og regeringens udspil. Landbruget vil reducere udslippet af CO2 med tre gange så meget som regeringen, 3,4 millioner ton mod omkring én million tons. Forskellen ligger især i målsætningen om satsning på energiafgrøder og på omfanget og definitionen af naturarealer. Landbruget vil plante flerårige energiafgrøder - piletræer og elefantgræs - på 100.000 hektar og bruge op til én million ton mere halm som brændsel i kraftvarmeværker, mens regeringen på disse punkter ikke har sat nogen fastemål. Gyllegassen skal bruges Biogas indgår også som et vigtigt element i strategien, men også på det punkt er der større ambitioner i landbruget end hos regeringen: 50 pct. af husdyrgødningen skal tappes for gas eller direkte brændes af, mener landbruget, mens regeringens mål er 40 pct. biogasudnyttelse. Landboforeningen LandboNord i Vendsyssel er endnu mere ambitiøs i sit udspil, "Energi Park Nord": 75 pct. biogasudnyttelse, men det er ikke realistisk med de nuværende muligheder for at distribuere og anvende gassen, mener Erik Jørgensen fra Dansk Landbrug. Danmarks Naturfredningsforening kræver i sit udspil "Fremtidens landbrug i balance med natur og miljø", at der skal udvindes gas af al gylle. Det vil kunne dække tre procent af Danmarks energiforbrug. DN anbefaler desuden at lægge arealer ud med vedvarende græs, som dels kan bruges til græsning, dels høstes med hø til brug i biogasanlæg. Regeringen vil fremme udbygningen med biogas gennem en i særlig igangsætningspulje, ligestilling af afsætning til kraftvarmeværker og naturgasnet samt lempelse af planlovgivningen på området. Vækstelementer Vækstelementer i planen drejer sig bl.a. om nye åbninger for selskabseje og fjernelse af loftet på ejendomsstørrelse, ejerskabs- og harmonikrav etc. Holdningerne i landbruget er delte, den officielle linje er positiv, de mindre landbrugs talsmænd er imod at lempe her. Danmarks Naturfredningsforening ser også en trussel i den hastige strukturudvikling, hvor størstedelen af landbrugsproduktionen om få år kan forudses at foregå på kun 8000 bedrifter. Især advarer man om, at kortsigtede kapitalinteresser kommer til at true omlægning til økologisk drift og generelt naturens interesser, og man opfordrer regering og Folketing til i et udredningsarbejde at kortlægge mulighederne for at give befolkningen større mulighed for medejerskab til det åbne danske land.