Regeringens dans på roser

Ifølge eksperterne er det afgørende for et politisk parti at have en simpel dagsorden.

KØBENHAVN: En plan, hvor få, enkle mærkesager gentages om og om igen. Forvirringen opstår, når en håndfuld partier forsøger at markere hver deres mærkesager i én stor pærevælling. Folketingets åbningsdebat blev derfor en rodet affære. Venstre og de konservative fastholdt de brede penselstrøg fra Anders Fogh Rasmussens noget-for-noget-åbningstale. Oppositionens ordførere forsøgte uden succes at gøre diskussionen konkret og hale indrømmelser ud af regeringspartierne. På skift greb de fat i den stigende arbejdsløshed, skolernes forfatning, samfundsøkonomiens tilstand og miljøets ve og vel. Kristian Thulesen Dahls (DF) pose med vampyr-bolcher var tilsyneladende det eneste, der skabte sammenhæng i torsdagens debat. De vandrede fra Pia Kjærsgaard (DF) over ordfører Jens Rohde (V) hen til Gitte Seeberg (K) på den anden side af gangen. Til sidst blev socialdemokraternes ordfører Frank Jensen budt et bolche. Også selv om han hele formiddagen havde klandret regeringen for at sælge ud af Danmarks fremtid. Han angreb blandt andet regeringen for, at de har indført brugerbetaling på efteruddannelse, og samtidig har brugt 500 millioner på at indføre frit valg mellem privat og offentlig hjemmehjælp. - De allerfleste penge er endt op i bureaukrati - ikke i bedre pleje til de ældre. Hver eneste krone kunne være brugt til at forbedre kvaliteten af den kommunale hjemmepleje, sagde Frank Jensen. Frem og tilbage Fra talerstolen benægtede Jens Rohde med lynets hast, at regeringen brygger på sociale nedskæringer, ligesom han afviste at arbejdsløsheden har noget med den førte politik at gøre. - Der er ikke nogen regeringen, der har gjort så meget for erhvervslivet som den her regering, sagde Jens Rohde - Socialdemokratiet vil bare have mere bureaukrati, flere afgifter og højere skatter. Det skaber i hvert fald ikke flere jobs, hr. Frank Jensen. Meget længere kom den økonomiske diskussion ikke. Hver gang en ny ordfører kom på talerstolen, skiftede debatten kurs, og det skete cirka hver femte minut. Kristelig Folkeparti talte for børnenes vilkår. De Radikale beskyldte regeringen for miljømord, mens Enhedslisten angreb regeringen for at se igennem fingre med multinationale firmaers kriminalitet, ligesom erhvervsminister Bendt Bendtsen (K) fik på puklen for den netop indgåede olieaftale med AP Møller. SF kritiserede regeringen for at lade folkeskolen og børns skolebøger forfalde og slide ned - hvortil Jens Rohde svarede, at han ikke kunne forstå, hvis skolerne var blevet slidt ned på de 20 måneder, Danmark har haft en borgerlig regering. Frank Jensen måtte sågar forsvare sig mod hårde verbale angreb fra Enhedslisten og SF, der kritiserede socialdemokraterne for at støtte regeringens udlændinge- og EU-politik. Men Venstres Jens Rohde stod for det meste spektakulære angreb på sin egen fløj, da han med tydelig reference til kulturminister Brian Mikkelsen (K) sagde: - Jeg vil gerne sige til alle liberale mennesker i Danmark, at hvis en værdikamp tager udgangpunkt i at kæmpe mod bestemte grupper, får kampen et totalitært præg. En sådan kamp vil aldrig kunne skabe fælles værdier. Kun grave grøfter og skabe verbal skyttegravskrig.