Regeringens nye kampskrift

Regeringen vil realisere valgløfterne med en omfattende plan - der dog skrider hårdest ind over for folkeskolen. DF skuffet over manglende indflydelse

KØBENHAVN:Hvad vi har lovet før valgkampen, holder vi. Hvis man mod slutningen af valgkampen blev ør af politiske brandtaler, skal man holde sig langt fra det hæfte, VK-lederne offentliggjorde torsdag aften. De 85 A4-sider indeholder samtlige valgets travere - men samtidig rummer regeringsgrundlaget med titlen "Nye Mål" en række konkrete tiltag, regeringen vil føre ud i livet. Særligt løfterne om omfattende ændringer i folkeskolen vil få konsekvenser de kommende måneder og år. VK-regeringen vil blandt andet gøre børnehaveklassen obligatorisk og indlede den med en sprogscreening, skærpe målsætningen med 10. klassetrin, videreuddanne alle skoleledere, indføre stramt tilsyn med skolerne og tilføje en time dansk for børn indtil 3. klasse og en times historie de to følgende skoletrin. - Vi er i regeringen enige om, at hér skal der satses. Vi er i et videnssamfund. Fundamentet skal være i orden, inden vi bygger videre opad, sagde den konservative leder Bendt Bendtsen på pressemødet. Selvom socialdemokraternes politiske ordfører Frank Jensen synes, at regeringsgrundlaget indeholder meget varm luft, er han grundlæggende positiv over for tiltagene for folkeskolen. S har tidligere erklæret sig skeptisk over for regeringens fokus på at teste mindre skolebørn, men Frank Jensen lægger vægt på, at VK i regeringsgrundlaget afviser, at målet er at "rangordne elever eller skoler". - Jeg ser det som en indbydelse til at finde en løsning på at de obligatoriske test ikke bare skal bruges til at hænge den enkelte elev eller skole til, siger Frank Jensen, som nu ser frem til, at løfterne bliver mere konkrete og de nødvendige bevillinger ligeså. Lærerne skeptiske Formanden for de danske lærere ser dog kun med milde øjne på enkelte af regeringens initiativer. Anders Bondo Christensen støtter både den obligatoriske børnehaveklasse og de ekstra timer i dansk og historie - hvis blot regeringen er villig til at betale, hvad de nye undervisningstimer koster. Men han er først og fremmest bekymret over den øgede kontrol, regeringen lægger op til ved at oprette et evalueringsråd og en evalueringsstyrelse, som skal styre de nationale test, føre tilsyn og vejlede kommunerne, som også skal kontrollere de lokale skoler i højere grad. Tilsvarende bryder han sig ikke om, at 10. klasse skal gøres til et særligt forberedelseskursus for de elever, der bogligt har svært ved at begynde en ungdomsuddannelse lige efter 9. klasse. - Regeringen tænker alt for snævert. Der er mange grunde til, at børn går i 10. klasse. Nogle mangler selvtillid, og nogle børn mangler noget social ballast, siger Anders Bondo Christensen. DF ikke tilfreds Regeringsgrundlaget skal i overvejende grad bæres igennem med Dansk Folkepartis stemmer, men på forhånd er støttepartiet langt fra tilfreds med udfaldet. - Vores fingeraftryk er ikke taget med, kun nogle enkelte hensigtserklæringer. Regeringen er bare kørt videre med de ting, den fremlagde i valgkampen, siger Peter Skaarup og løfter samtidig en advarende finger til regeringen. - Det kræver 90 mandater at få alle de ting igennem, og det kan ikke lade sig gøre, med mindre man er klar til at give noget igen, men det har regeringen ikke råd til så vidt jeg kan se, for hele råderummet er stort set brugt, siger han. Dansk Folkeparti har blandt andet krævet en mere bindende kræfthandlingsplan og flere penge til sygehuse og ældre. Desuden har partiet afvist at støtte en forhøjet børnecheck til alle børn under tre år, men regeringen har holdt fast i sit udgangspunkt. Derfor kan Dansk Folkeparti ikke bære hele grundlaget igennem, konstaterer Peter Skaarup. Af andre konkrete tiltag er blandt andet, at regeringen vil udpege et globaliseringsråd med statsministeren som formand og desuden nedsætte en livsstilskommission. Regeringsgrundlaget indeholder derimod ingen nye opskrifter på, hvordan regeringen vil skabe arbejdspladser eller skaffe penge til nye skattelettelser. Anders Fogh Rasmussen forklarede dog, at det er regeringens mål at få 25.000 flere indvandrere i arbejde, blandt andet ved øget brug af indslusningsløn, ligesom offentlige og private virksomheder skal være mere villige til at ansætte nydanskere.