Regeringens nytårsgave

Om godt et år skal vi samtidig have skattelettelser og billig sprit

Skattepolitik 21. september 2002 08:00

Torsdag 1. januar 2004 bliver en barsk dato for VK-regeringen. Den dag skal regeringens skattelettelser træde i kraft som en slags forsinket milliard-julegave til vælgerne. Men samme dag forsvinder den såkaldte 24-timers regel, så danskerne mere end 31 år efter indtrædelsen i EU omsider handler på samme vilkår, som hvis tyskerne og belgierne krydser deres fælles grænse. Fra 1. januar 2004 kan en voksen tage 10 liter (!) spiritus med over grænsen, uanset hvor længe man har været væk, bare det er til "eget forbrug", altså fuldstændig samme regel, som i nogen tid har gjort det muligt for danskerne at hente store mængder øl og vin på en-dages ture sydpå. Regeringen har forinden været nødt til at sætte de danske afgifter ned. Det betyder tabte indtægter for statskassen, og dermed færre penge til skattelettelser. Nogle af de tabte penge kommer nok igen, fordi flere vil lægge deres handel i danske butikker i stedet for at køre til Tyskland, og fordi svenskerne vil komme i et omfang, som næppe er set siden 1600-tallets svenskekrige. Der kommer ekstra penge i kassen, fordi forbrugsmønstret ændres - fordi politikerne ændrer virkeligheden - men det er ikke et beløb, man på forhånd kan regne præcist ud. De ekstra penge kommer på grund af den såkaldte "dynamiske effekt", et af nøglebegreberne i enhver skattereform-snak. Man ved, at når reglerne ændres, ændres nogle skatteyderes adfærd, og så kommer der eller forsvinder der indtægter. Man kan ikke udregne dem præcist, men man kan anslå dem, og det gør man flittigt. Især hvis der skal lukkes huller. Mangler der 2 milliarder i at få beregningerne bag et forslag til at passe, sætter man den dynamiske effekt til de 2 milliarder. Eller endnu bedre til 2,5 milliarder, for så ser det ud, som om man virkelig har regnet tingene efter. Men i VK-regeringens vejledning for skattereform-udregnere, eksisterer begrebet "dynamiske effekter" ikke. Det slog statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) fast så sent som i mandags, da han holdt pressemøde om Venstres landsmøde i Odense i denne weekend. At regne med "fugle på taget", som Anders Fogh Rasmussen engang udtrykte det, er simpelthen imod al hans børnelærdom. Hvis man skal købe en knallert, skal pengene spares op først. Det kan godt være, at knallerten kan sikre et budjob, som giver penge, men denne hypotetiske merindtægt - en "dynamisk effekt" - kan man ikke købe knallerten for. 1-0 til Bendtsen Finansminister Thor Pedersen (V) har det lidt på samme måde, og det bragte ham i problemer, da han i august fremlagde regeringens finanslovsforslag for 2003. På pressemødet fik han nærmest sagt, at der ikke er plads til skattelettelser fra 1. januar 2004. Fremskrivningerne siger, at der er et vist råderum frem til 2010, men regeringens skattestop i sig selv bruger 1,5 milliard hvert år, så råderummet er brugt. Dagen efter de udtalelser var der møde i regeringens koordinationsudvalg, regeringens indre kabinet, og her "snakkede" vicestatsminister Bendt Bendtsen (K) alvor med Thor Pedersen. Efter mødet udsendte de en fælles pressemeddelelse med budskabet om, at regeringen fortsat arbejder på at nedsætte skatten på arbejde fra 1. januar 2004. "Ud fra de redegørelser, regeringen har fremlagt, er der ikke grundlag for at konkludere, at der ikke kan skaffes råderum til at nedsætte skatten på arbejde", skrev de to. En sejr til Bendt Bendtsen og de konservative, som vil have skattelettelser, og vil give dem ved at fjerne mellemskatten, som næsten alle i arbejde betaler, over tre år. Hvad vil Venstre? Men hvad vil Venstre? Anders Fogh Rasmussen forsvarer næsten manisk skattestoppet og vil ikke snakke om, hvor der skal lettes, men kun om hvordan pengene til lettelserne skal skaffes. Det er nemlig det svære. Når pengene først er der, vil det ikke tage erfarne skattepolitikere en halv time at finde ud af, hvilke slags lettelser de skal bruges til, siger han. Statsministeren vil formentlig ikke spænde forventningerne for højt hos vælgerne, der så ofte er blevet skuffede, og formentlig også er blevet det allerede, når det gælder regeringens skattestop. Meningsmålinger har vist, at ganske mange vælgere ikke har voldsom stor tiltro til skattestoppet, måske fordi de opfatter stigningen i årets ejendomsskatter som et brud på stoppet. Mange og specielt de konservative vil have blikket rettet mod Venstres landsmøde i Odense her i weekenden. Anders Fogh Rasmussen vil forsvare skattestoppet, sekunderet af ledende partifæller, men nogle i Venstres folketingsgruppe føler ledelsens manglende lyst til at diskutere skattelettelser som en spændetrøje. Det har kunnet ses på forskellige bemærkninger i skatte-debatten, og da Venstres gruppemøde sidst holdt møde, hvor Anders Fogh Rasmussen ikke var til stede, var der af den grund måske en lidt lettere stemning, som fik et folketingsmedlem til at minde om den liste over Nyrup-regeringens skattestigninger, Venstre havde lavet før valget. - Der var 115 skatteforhøjelser. Vi var imod dem alle, og nu kan vi ikke sætte en eneste skat ned, grinede han. De er i gang Men de er i gang i Skatteministeriet, for hvis skattelettelsen skal træde i kraft 1. januar 2004, skal forslaget fremlægges senest engang efter nytår, så Folketinget kan vedtage det inden sommerferien næste år. Skatteministeriet laver det uden ekspertbistand udefra. Ministeriet har selv eksperter nok, har skatteminister Svend Erik Hovmand (V) sagt. "Ha!" lød det straks fra oppositionen, "regeringen vil ikke have eksperter udefra, for den ved godt, at de straks vil anbefale den at droppe skattestoppet." Realiteten er, at Skatteministeriet ikke kan spørge eksperter officielt, fordi den hurtigt efter sin tiltrædelse nedlagde den skattekommission, SR-regeringens sidste skatteminister, Frode Sørensen (S), havde nedsat. Når man slagter en kommission med den besked, at den er en syltekrukke, og at man udmærket ved, hvad man skal vide for at lave skattepolitik, kan man jo ikke nedsætte en ny under et år senere. Så de pusler selv med brikkerne i Skatteministeriet, og engang efter nytår vil Svend Erik Hovmand komme med et udspil om skattelettelser. Eller vil det være en anden? Svend Erik Hovmand var en overraskelse som skatteminister, da VK-regeringen blev dannet. Han virker pænt sagt ikke umiddelbart som en mand, der er i stand til at forsvare et skatteudspil, som vil blive angrebet fra alle sider, fordi det næsten uanset indhold vil skuffe. Hovmands optræden i TV-Avisen i onsdags i et interview om de multinationale selskabers manglende skattebetaling må have krøllet tæer hos statsministeren.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...