Udland

Regeringsparti afviser teknokratregering i Tunesien

Det tunesiske regeringsparti Ennahda afviser premierministers forslag om at danne en teknokratregering.

Regeringsparti afviser teknokratregering i Tunesien

Tunesiens regeringsparti Ennahda afviser premierminister Hamadi Jebalis forslag om at opløse regeringen og danne en regering bestående af embedsmænd og teknokrater.

Det siger parlamentsmedlemmer fra Ennahda torsdag formiddag.

Efter drabet på en kendt oppositionspolitiker onsdag morgen og de efterfølgende demonstrationer i flere byer, foreslog Hamadi Jebali onsdag aften at opløse regeringen, som der er stor utilfredshed med, og i stedet danne en teknokratregering.

Den siddende regering har fået skylden for drabet på oppositionspolitikeren Chokri Belaid, der brutalt blev skudt ned foran sit hjem, da han skulle til arbejde.

Drabet førte til store protester, og flere end 20.000 mennesker var på onsdagen igennem for at vise deres utilfredshed mod regeringen.

I hovedstaden Tunis blev Ennahdas hovedkontor sat i brand, og det kom til voldelige sammenstød mellem politi og demonstranter. Det samme skete også i andre byer.

Under urolighederne i Tunis omkom en politibetjent, da han blev ramt i hovedet af en sten.

Torsdag var der roligt over hele landet, og der var ved middagstid ingen rapporter om demonstrationer eller sammenstød.

Myndighederne forbereder sig på nye uroligheder fredag, hvor Chokri Belaid begraves.

/ritzau/Reuters

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.

Du skal skrive noget tekst

Du skal skrive noget tekst