Region Aalborg bliver dyrere

Skørping Kommunes kontingent forhøjes med 78.392 kr.

Lokalpolitik 2. september 2004 06:00

SKØRPING: Region Aalborg Samarbejdet, som Skørping Kommune har været med i siden 1998, har fra 1. januar udvidet sit arbejdsområde til at omfatte både erhverv, turisme, kultur og fritid samt kommunalt samarbejde. I maj lagde man også en ny strategi, som betyder et større aktivitetsniveau, og det betyder et større behov for penge til den fælles indsats. Siden 2000 har medlemskontingentet for hver kommune været på otte kroner pr. indbygger, men nu lægger bestyrelsen for Region Aalborg Samarbejdet op til, at kontingentet fordobles til 16 kr. pr. indbygger fra 2005. Dertil kommer et grundgebyr, som er ens for alle 12 kommuner, nemlig på 13.000 kr. For Skørping Kommunes vedkommende stiger kontingentet dermed med 78.392 kr., fordi kommunen har 9799 indbyggere. Foreløbig har flertallet af Skørpings økonomiudvalg sagt ja til stigningen. Men under forudsætning af, at alle de andre 11 kommuner også gør det. Peter Riise (UP) kunne dog ikke støtte udvalgsflertallets indstilling. Den foreslåede kontingentstigning vil give Region Aalborg samarbejdet i alt godt 2,2 millioner kr. mere at gøre godt med til at udvikle regionen på mange felter.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...