EMNER

Regional kulturaftale fortsætter og giver mere børnekultur

AABYBRO: Den såkaldte regionale kulturaftale, som Aabybro kommune indgik for fire år siden med kulturministereriet og Nordjyllands amt, får lov at fortsætte, hvis det står til kommunens kulturudvalg. Kommunen skal være med endnu fire år, når aftalen udløber 1. januar. Aftalen har blandt været årsag til det børnesørøverskib, der sidste år besøgte Aabybro. Foreløbig har Aabybro kommune fået tilbud indenfor emnerne børnekultur, IT og formidling, men kulturudvalgsformand Karlo Jensen regner med, at kommunen næste gang vil være tilmeldt alle områder. Det koster nemlig kun noget, at være med, når kommunen bruger idéerne. Financieringen af aktiviteter deles mellem parterne i aftalen, og kulturudvalgsformand Karlo Jensen (V) betragter aftalen som en løftestang til flere kulturoplevelser i kommunen. -donner