Regionale forskelle i beskæftigelsen

København: De knokler i Allerød. Kommunen havde sidste år landets højeste beskæftigelsesfrekvens med knap 85 ud af 100 af kommunens 16-16 årige i arbejde, mens Lolland skrabede bunden med kun 66 ud af 100 i arbejde. De to yderpunkter er udtryk for klare regionale i beskæftigelsesfrekvensen fordelt på de danske kommuner - forskelle der dog er meget små sammenlignet med andre europæiske lande. Det viser nye tal fra Danmarks Statistik, der fastslår beskæftigelsesfrekvensen for hele landet til at være 76,8 procent i 2007. Og det er det højeste niveau, siden statistikken første gang blev offentliggjort i 1997. Samtidig er stigningen fra 2006 til 2007 på 1,6 procentpoint den største årlige stigning. Og det skyldes især, at indvandrere og efterkommere i stigende grad er kommet i beskæftigelse, påpeger seniorøkonom Niels Rønholt, Jyske Bank. /ritzau/