EMNER

Regionaltog påkørte betondæksler

VEJEN:Det var held i uheld, da et regionaltog måtte sænke farten på grund af en sporskiftefejl ved Vejen Station. Toget kørte derfor blot 10-15 km/t, da det kørte hen over tre betondæksler, som ukendte havde lagt på skinnerne ved stationen. Til alt held gik dækslerne i stykker ved påkørslen. Ifølge pressemedarbejder Niels Martin Methmann,DSB, var toget dog aldrig tæt på afsporing, da togets vægt ganske enkelt var for tung til at blive påvirket af dækslerne. /ritzau/