Regionerne har fordelt penge fra vinterpakken mellem sig

Regioner har eller vil snart indlede forhandlinger med faglige organisationer om fordeling af vinterpakke.

Landets fem regioner er blevet enige om, hvordan pengene fra vinterpakken fra regeringen skal fordeles mellem de fem regioner

Desuden er de blevet enige om de helt overordnede rammer for, hvordan pengene skal anvendes.

Det skriver Danske Regioner i en pressemeddelelse.

I starten af december afsatte regeringen en milliard kroner til sundhedsvæsnet med en vinterpakke.

Region Hovedstaden får flest penge og får 312,5 millioner kroner, Region Sjælland får 154 millioner kroner, Region Nordjylland får 214 millioner kroner, Region Midtjylland får 216,1 millioner kroner og Region Syddanmark får 103,4 millioner kroner.

Hvad pengene konkret skal bruges på, nævnes ikke i pressemeddelelsen.

Der er dog enighed om, at pengene skal bruges på en måde, så det kan mærkes de steder, hvor sundhedsvæsnet er særligt presset.

- Regionerne har allerede eller vil snarest indlede forhandlinger med de faglige organisation om, hvordan pengene bedst kan bruges, lyder det i pressemeddelelsen.

Formålet med pengene er at styrke og understøtte aktiviteten på sygehusene og at fastholde medarbejdere.

/ritzau/

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.