Regionsråd på vej mod A- og B-hold

Det er i forretningsudvalget, magten primært ligger

Torben Duch Holm
Sund­heds­om­rå­det er ble­vet den sto­re op­ga­ve for de ny re­gio­ner. Ind­fly­del­sen hos de me­nige regionsrådsmedlemmer er dog be­græn­set. FOTO: HEN­RIK BO
Lokalpolitik 28. december 2007 05:00

NORDJYLLAND: Regionsrådet er på at på vej til at blive delt i et A- og et B-hold, hvor A-holdet er de 13 medlemmer af regionsrådets forretningsudvalg, mens de øvrige 28 medlemmer udgør B-holdet. Enkelte regionspolitikere mener, at opdelingen i de to hold allerede er sket. Blandt politikerne er der vidt forskellige holdninger til, hvad der kan gøres. Nogle mener, at det mest er op til regionrådet selv, hvor stor indflydelse det skal have. Andre mener, at der på Christiansborg er behov for væsentlige initiativer. I dag har forretningsudvalget 13 medlemmer. Størrelsen og sammensætningen af forretningsudvalget gav efter regionsrådsvalget i november 2005 stor diskussion. Der var hård kamp om pladserne i forretningsudvalget. Flere fremtrædende regionsrådsmedlemmer talte faktisk forud for konstitueringen for et mindre forretningsudvalg på kun 11 medlemmer. Her sejrede hensynet til, at mange ønskede at blive repræsenteret. Faktisk er det sådan i dag, at regionsrådets to mindste grupper ikke er repræsenteret i forretningsudvalget. Det drejer sig om Mogens Nørgaard fra Kristendemokraterne og Ole Albæk fra Borgerlisten Nordjylland. Til gengæld fik de to politikere formandsposter i de fora, som regionsrådet skal nedsætte. I forhold til forretningsudvalgets størrelse erkender Mogens Nørgaard, at der er et dilemma: - Principielt mener jeg, at forretningsudvalget let kan blive for stort. Samtidig er det sådan, at for at få indflydelse, så er der mange som gerne vil være med, siger Mogens Nørgaard. Spørgsmålet om, hvor stor indflydelse de rådgivende fora har, giver i øvrigt til stadighed debat. Mens det nedlagte amtsråd havde stående udvalg, der på en række områder havde en selvstændig kompetence, er de ny fora kun rådgivende. Det kan ikke træffes egentlige afgørelser i de ny fora, og de kan heller ikke komme med indstillinger til regionsrådet. Ønsker faste udvalg Ulla Astman (S), der for få uger siden overtog formandsposten i regionsrådet, mener, at der er problemer, der bør ses på. Hun så helst, at der kom faste udvalg i lighed med de udvalg, der var under amtsrådet. Faktisk er der i regionsrådet ønske om at styrke de rådgivende fora: - Det er vigtigt at undgå, at der bliver tale om et A- og B-hold i regionsrådet. Derfor så jeg gerne, at spillereglerne for regionsrådets arbejde blev ændret, så vi ikke havde rådgivende fora, der kun må sidde for et år af gangen. I stedet for kunne jeg tænke mig en model med faste, stående udvalg, som vi kender fra kommunerne, og som vi havde i det gamle amtsråd. Det skulle være udvalg med en egentlig beslutningskompetence. En sådan ændring ville også gøre det meget lettere for et så stort råd, der har 41 medlemmer, at fungere. I det kommende år er der lagt op til at styrke det enkelte regionsrådsmedlems rolle. Det skal gennem flere temamøder, hvor hele regionsrådet er inddraget, ligesom der bliver lavet paneler, hvor et regionsrådsmedlem f.eks. kan træffe andre, der sidder i bestyrelser, der ligner dem, som den pågældende er medlem af. Årlige rokeringer Også i Venstre-kredse er der kritiske holdninger i forhold til den lovgivning, der danner grundlaget for regionsrådets arbejde. En af de kritiske er regionsrådsmedlem Ole B. Sørensen: - Jeg mener ikke nødvendigvis, at man skal tilbage til det udvalgsstyre, der var under amtet. Men jeg synes godt, at man kunne kigge på lovgrundlaget. En af de forudsætninger, vi fungerer under er, at der for regionsrådets fora faktisk skal ske en ny konstituering hvert år. Det må vi forholde os til. Det er en hæmsko. Man sidder og arbejder med et emne i et årstid, og så må man i princippet ikke gå videre med det. Der er en fare for, at opsamlet viden forsvinder, siger Ole B. Sørensen. Han mener godt, at man nu kan se, at det er forretningsudvalget, der udgør A-holdet. - Det er forretningsudvalget der primært står med driften af sygehusene, der er den vigtigste opgave for regionerne. Det synes jeg, man kan se på de beslutninger, der bliver truffet i forretningsudvalget. Der er forskel på, om man sidder i forretningsudvalget eller ej. Men det handler også meget om, hvordan man i forretningsudvalget vil tilrettelægge sit arbejde, og om det vil søge at undgå, at der bliver skabt et det her B-hold. Forretningsudvalget kan jo i nogle sager vælge at sige, at her skal det øvrige regionsråd inddrages, siger Ole B. Sørensen. Hård SF-kritik SF"eren Thomas Krog er et af de 13 forretningsudvalgsmedlemmer. Generelt mener han, at regionsrådet har så ringe indflydelse, at det er et problem for demokratiet: - Af de nordjyske borgere bliver vi stillet til ansvar for, hvordan sundhedsområdet fungerer. Men en række beslutninger er truffet på overordnet plan. Økonomien er fordelt på forskellige kasser, hvor det er afgjort, hvad vi har til rådighed. I mange tilfælde er det også afgjort, hvor pengene skal bruges. Helt grundlæggende mener jeg, at vi har for lidt indflydelse på den økonomiske prioritering, siger Thomas Krog. Det er hans opfattelse, at amterne var en langt bedre løsning end regionerne. - Der er ting, som går tabt. På det sociale område havde amterne samlet en ekspertise, som jeg tror, at man over nogle år vil se går tabt. - Et andet vigtigt felt er miljøområdet, hvor jeg mener, at Danmarks Naturfredningsforening er ved at overtage den rolle, som amterne havde, siger Thomas Krog. For et år siden blev regionerne fra flere sider spået en kort levetid. Her mener Niels Kristian Kirketerp (V), at det er op til regionerne selv, hvor lang levetiden skal være: - Løser man opgaverne godt, så tror jeg ikke, at andre er interesseret i at overtage dem, siger Niels Kristian Kirketerp. Ulla Astman siger, at man skal huske, hvem der op til kommunalreformen spåede regionerne en kort levetid. Det var kommunerne, som jeg tror har fået rigeligt at lave selv. Samtidig mener jeg, at det er meget godt, at der er et folkevalgt niveau, der kan tage vare på den regionale udvikling og ikke mindst sygehusdriften, siger Ulla Astman.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...