Regler og statistik

Hvis man venter med at gå på efterløn til mindst to år efter den dato efterlønsbeviset virker fra, og samtidig har haft lønarbejde i 3.120 timer som fuldtidssikret eller 2.496 timer som deltidssikret, opnås der følgende rettigheder: Lempeligere modregning i pension Højere ydelse Mulighed for at optjene en skattefri præmie ved yderligere arbejde Er man omfattet af de gamle regler, kan der dog kun opnås en skattefri præmie. Udnyttelsesgraden I 1980 gik 48 procent af dem, der havde mulighed for det, på efterløn. Dette tal steg støt til 1999, hvor udnyttelsesgraden var 70 procent. Herefter er graden faldet til 66 procent i 2002. Opgørelser fra Arbejdsdirektoratet viser, at de grupper der i højeste grad benytter sig af muligheden for efterlønnen, er De Kvindelige Arbejderes Arbejdsløshedskasse hvor 86 procent vælger at blive efterlønsmodtagere, Restaurations- og Bryggeriarbejdernes Arbejdsløshedskasse med en andel på 84 procent samt Pædagogiske Medhjælperes Fælles Arbejdsløshedskasse med 82 procent. De grupper der i mindst grad benytter sig af muligheden er Akademikernes Arbejdsløshedskasse hvor 36 procent er efterlønsmodtagere, Magistrenes Arbejdsløshedskasse hvor 31 procent er efterlønsmodtagere. I Forsvarets Arbejdsløshedskasse har ingen benyttet sig af muligheden. Kilde: Beskæftigelsesministeriet