Regn afbryder Wozniacki-kamp i tredje sæt

Kampen mellem Caroline Wozniacki og spanieren Carla Suárez Navarro blev afbrudt i 40 minutter i tredje sæt.

21. september 2016 12:57 - Opdateret 21. september 2016 12:58

Anden runde-kampen ved WTA-turneringen i Tokyo mellem Caroline Wozniacki og spanieren Carla Suárez Navarro må vente lidt på at finde sin vinder.

Kampen blev afbrudt lidt over klokken 12 dansk tid, da regnen begyndte at falde over den japanske by. Pausen kom til at vare 40 minutter, inden spillerne kunne genoptage spillet.

Ved pausen havde spillerne netop taget hul på tredje og afgørende sæt. Danskeren vandt første sæt 7-6. Spanieren tog sig af andet sæt med 6-4 og fører 1-0 i tredje sæt.

Pausen kommer mest belejligt for Wozniacki, der tabte fem partier på stribe, inden spillerne måtte forlade arenaen.

Danskeren var i kontrol og lignede en vinder med en føring på 7-6, 4-2, men siden kom spanieren godt tilbage og er ovenpå i kampen.

I tredje sæt førte hun altså 1-0, men der var ikke tale om et servegennembrud.

/ritzau/

chat_bubble Kommentarer keyboard_arrow_down

Log ind for at kommentere.
Henter artikler...
Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...