Regn ingen hindring for flotte festtal

Kimbrerfestens kasserer Finn Odbjerg Sørensenforventer resultat på højde med festen i fjor. Da gav Aars' store byfest 423.000 kr.

Jens Sønderup
Da­gen der­på var be­guns­ti­get med flot sol­skin, da ti­vo­li­ets sto­re pa­ri­ser­hjul skul­le de­mon­te­res. Foto: Gre­te Dahl
Kimbrerfesten 4. september 2007 10:46

Nok var det generende med regn på Kimbrefestens sidste dag, søndag, men det bragte kun få skår i glæden over festens forløb - et forløb der har fået de store smil frem på Kimbrerfest-komiteens medlemmer. Ikke mindst kasserer Finn Odbjerg Sørensen: - Jamen, jeg er da en meget glad mand, siger Finn Odbjerg Sørensen, der i løbet af mandagen fik tid til at regne lidt på tallene. - Det endelig resultat har jeg ikke, men jeg tør godt allerede nu sige, at det bliver på højde med i fjor. Og med den udtalelse er der lagt op til et overskud på den anden side af de 400.000 kr. Kimbrerfesten 2006 gav nemlig et overskud på 423.000 kr. Finn O. Sørensen fremhæver bl.a. meget stort besøg fredag aften, nemlig 3000. - Udover mange gæster og fin omsætning glæder vi os over et forløb helt uden ballade med berusede eller lignende. Det synes vi er flot med så mange på så lille et sted, siger kassereren.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...