Planteavl

Regn

Regnen drypper på træerne og får dem til at udsende særegne dufte, som jeg har svært ved at beskrive. Dråberne lander i vandpytter og små søjler rækker sig mod himlen, inden de igen falder sammen, rammer pytten og laver ringe, der spreder sig til alle sider med en nøje udregnet hastighed. Himlen har samme farve som bly, og skyen, der hænger over mit hoved, virker massiv og så tung som en trussel, der kunne mase mig til jorden, hvis den faldt ned. Der er noget underligt forstemmende over regnen, selvom vandet ikke gør megen skade, men megen gavn. Kornet, der snart skal høstes, bøjede hovedet, da skyllen kom, som var det dengang fyldt med samme fornemmelse som mig, men jeg ved, at senere vil aksene rejse sig igen og fange solens stråler, så de kan modnes helt, inden landmanden henter dem ind i sin lade med sine store, tunge maskiner, der… én gang om året… kører på kryds og tværs over den mark, der er min nærmeste nabo. Der er sammenhæng i disse ting. Vandet fra skyen kommer fra havet og floder, hvor dampen stiger til himmels og bliver til skyer, der driver ind over land, hvor de presses sammen og lader vandet fosse tilbage til jorden, men renset for… så godt som… alle urenheder. Fikst regnet ud… ikke sandt. For resultatet er, at vi altid har rent vand, som vi kan drikke. Kornet, der snart er høstes, bliver groft sagt delt i to dele. Den ene del spiser vi, og den anden del sår vi igen til næste år. Det er også fikst regnet ud, for på den måde kommer vi aldrig til at sulte. Hvem er det, der har regnet det ud? Nogen siger selvfølgelig, at det alt sammen er tilfældigt, men jeg tror ikke rigtig på det. Hvis du tager en kødhakkemaskine, skiller den af i alle de stumper, den er lavet af, lægger den i en pose, som du derefter ryster, hvor længe skal du så ryste, inden kødhakkemaskinen har samlet sig selv korrekt? Jeg kan ikke svare på det, men du skal blive ved meget længe. Sådan virker tilfældigheder, og jeg synes, det er svært at begribe, at tilfældigheder skulle være så stærk en magt, at de har fået alt omkring os til at virke så gennemtænkt. For jeg føler, at vandets kredsløb, kornets kredsløb, planeternes kredsløb omkring solen og så videre er gennemtænkt. Så hvem er det, der tænker? Er det Gud? Jeg er ikke særlig religiøs, men jeg har svært ved at finde på et bedre forslag, for det er ikke mennesker, der har fundet på alt det her. Når mennesker finder på noget, fører det til både sult og tørst. Således er der mange millioner, der sulter, selvom jorden har korn nok til alle. Så meget korn at jeg køber det til at brænde i mit stokerfyr. Der er mange mennesker, der dør af tørst, fordi ingen vil betale for at bringe frisk vand ud til dem, selvom vi har vand nok globalt set. Dette skal ikke forstås som en bebrejdelse af dem, der bestemmer, at nogen skal sulte, andre skal tørste, og atter andre med fordel kan brænde mad i et stokerfyr. Det skal forstås som et bevis på, at det ikke er mennesker, der laver fikse løsninger, såsom vandets kredsløb. Og det kan jeg så gå og undre mig over, mens regnen siler ned i min have og vander min græsplæne.