EMNER

Regnen drukner MC-rekord

{ Regnen driller også det store motorcykeltræf i Skagen i denne wekkend, og vandet skyller sandsynligvis en forventet rekord ned i sandet. Rekorden fra i fjor med 5700 kværne stod til forfald, men selv om der lørdag eftermiddag var kommet godt 5000 motorcykler til Skagen, var det tvivlsomt, om der kom ret mange flere i regnen. Det dårlige vejr betød også, at den planlagte friluftsgudstjeneste ved Den Tilsandede Kirke blev flyttet ind i det store telt på MC-pladsen, hvor 200 deltog. Også den traditionelle fællestur gennem Skagen til Grenen regnede væk, idet under 100 trodsede den silende regn. I fjor deltog 1600 motorcykler i turen.