Regnen kostede besøg

Der meldes dog om et godt marked

Esben Heine
Store Brønderslev Marked satte ikke rekord i år på grund af regnen. Arkivfoto
Brønderslev 21. september 2015 05:41

BRØNDERSLEV: - Rekord blev det ikke, men det var et godt marked. Det konkluderede formand for Store Brønderslev Marked, Michael Wittrup, på hjælperarrangementet.

Det var lørdag, hvor der faldt 39 millimeter regn, der var årsag til, at der var færre besøg.

- En bedre fredag og søndag hjalp på det samlede billede, men ikke helt nok.’

Michael Wittrup siger, at uden de mange frivillige, kunne markedet ikke lykkes.

Erik Thrane fra Brønderslev Bokseklub roste på foreningernes vegne markedsudvalget for dets indsats.

Bokseklubben er særdeles tilfreds med markedet.

- For sjette år i træk har vi oplevet en fremgang, så vi kan ikke få armene ned, siger Erik Thrane. Bokseklubben måtte alle dage hente ekstra varer fra slagter og fra en gros-forsyning.

Brønderslev Idrætsforening solgte ikke så meget øl som i fjor. Det var også besøget lørdag, der gjorde udslaget.

Også kræmmerne melder om pæn omsætning, når der ses bort fra lørdag.

Overskuddet er endnu ikke gjort op, men det ventes at blive omkring én million kroner.

Knapt 100 deltog i hjælperarrangementet.

chat_bubble Kommentarer keyboard_arrow_down

Log ind for at kommentere.
Henter artikler...
Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...