Aalborg

Regnvåd 1. maj i Nordjylland

De fleste steder lagde regnen torsdag en dæmper på 1. maj festlighederne i Nordjylland.

3
Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne.

1. maj i Kildeparken i Aalborg. Foto: Torben Hansen.

Men trods det dårlige vejr var der mange steder flere demonstranter end normalt. Et tegn på massiv opbakning til de mange tusinde i pleje- og sundhedsfagene, der lige nu er i strejke. - Lad mig bruge dagen i dag til at slå helt fast: Vi står bag jer, erklærede LO-næstformand Lizette Risgaard fra talerstolen i Kildeparken i Aalborg, hvor dagens største demonstration i Nordjylland fandt sted. Omkring et par tusind deltog, ifølge politiets skøn. Rundt omkring i de nordjyske byer var det især strejkende FOA-medlemmer iført gule veste og røde hænder, der satte deres præg på dagen. Og det var konflikten og debatten om ligeløn, der prægede dagsordenen. - Jeg er bekymret for, at ligelønskommissionen er en syltekrukke, der nu kan bruges til at begrunde, at kvinder skal vente pænt endnu et par år, inden nogen gør noget, sagde 3F-formand Jane Korzak ved mødet i Thisted.