Regnvåd weekend med sol søndag

Naturvidenskab 1. april 2006 06:00

København, fredag /ritzau/ Foråret lader vente på sig. Foråret mangler stadig at bide sig fast i Danmark. Mens lørdag byer på adskillige timers vedvarende regn til hele landet, ser søndagens vejrmelding noget lysere ud, melder Danmarks Meteorologiske Institut (DMI). - Søndag ser pænere ud. Der kan godt komme nogen sol, og måske en enkelt regnbyge. Hvis man finder en lækrog, kan det nogle steder føles som forår, siger vagtchef Leif Andersen. Regnvejret, der lørdag først skal passere landet, begynder i de sydvestlige dele af landet og breder sig sidst på dagen til resten af landet. Mens temperaturerne lørdag vil ligge på 5-10 grader stiger termometeret søndag yderligere et par grader. /ritzau/

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...