Reid: Vi skal løfte dommerstanden sammen

Ligaen udvikler sig lynhurtigt

Søren Olsson
Brandon Reid håber, at alle kan arbejde sammen om at løfte dommerstanden i dansk ishockey. Foto: Henrik Bo
Ishockey 6. december 2017 06:06

ISHOCKEY: Aalborg Pirates måtte tirsdag aften spille uden russiske Kirill Kabanov, der afsonede den første af i alt fire karantænedage efter en knætackling i søndagens udekamp i Herlev - alligevel sikrede piraterne sig en komfortabel sejr mod kriseramte SønderjyskE.

- Jeg synes, at vi skal have kigget på at forbedre dommerstanden, og jeg håber, at det er noget, som alle involverede i ligaen kan finde ud af at gøre sammen. Dansk ishockey er fortsat i rivende udvikling. Spillet bliver bedre og hurtigere, der kommer bedre og bedre spillere til Danmark, og det eneste, der ikke følger med, er dommerstanden, siger piraternes træner Barndon Reid.

- Og det går både imod os og med os. Generelt synes jeg, at der mangler en konsekvent linje i tingene. De kan måske godt give karantæne til Kirill, men jeg synes ikke, at den er til fire dage. Eksempelvis blev Olivier Hinse ramt af en lignende tackling i Gentofte, og den gav ikke engang en udvisning, siger han.

I kampen mod SønderjyskE fandt piraternes deres gode spil frem igen.

- Vi var meget skuffede efter kampen i Herlev, men vi holdt et lukket spillermøde på 30 minutter i går, og der fik vi snakket tingene godt igennem.

chat_bubble Kommentarer keyboard_arrow_down

Log ind for at kommentere.
Henter artikler...
Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...