Aalborg

Rejesnyd overrasker ikke Fødevarestyrelse

Allerede i 2010 blev Fødevarestyrelsen opmærksom på problemet.

Det kommer ikke bag på fødevarechef Birgitte Horn, at der ofte er for lav vægt, når man køber rejer i lage. Arkivfoto: Torben Hansen

Det kommer ikke bag på fødevarechef Birgitte Horn, at der ofte er for lav vægt, når man køber rejer i lage. Arkivfoto: Torben Hansen

Fødevarestyrelsen har tidligere haft fat i kraven på rejeproducenterne som følge af for få rejer i bøtterne. Derfor er resultatet af NORDJYSKEs indkøbstur faktisk ikke noget, der overrasker kontrolmyndigheden. LÆS: Massivt snyd med rejer - Jeg ved ikke, om det kommer bag på mig, men det er i hvert fald ikke i orden. Hvis virksomhederne reklamerer med noget på bøtten, så skal de også overholde det, siger Birgitte Horn, der er fødevarechef ved Fødevareregion Vest. - Det er jo vildledning af forbrugerne, og det må man simpelthen ikke. Store omsætninger Mange af de virksomheder, der producerer rejer i lage, hører rent faktisk hjemme i Nordjylland. Flere af virksomhederne har store millionomsætninger, og på den baggrund kan snyd med selv få procent betyde en del. WEBTV: Rejefirmaer snyder dig - Det betyder mange penge, men det er sådan set bare hovedsagen for os, at forbrugerne ikke bliver snydt, siger Birgitte Horn. Har fokus på rejeproducenter Fødevarestyrelsen har faktisk allerede fokus på rejeproducenterne i Nordjylland. NORDJYSKE Medier har søgt aktindsigt i Fødevarestyrelsens kontrolbesøg hos flere af branchens nordjyske virksomheder. Her har det vist sig i forbindelse med en række kontrolbesøg i løbet af 2010, at der gentagne gange har været problemer. Der er simpelthen for langt mellem rejerne i lagen. LÆS: Brancheforening: Undervægt er uacceptabelt - Vi oplever jo desværre, at det ikke altid passer, det der står uden på pakkerne. Så det er ikke første gang, at jeg hører om det her, og det er selvfølgelig noget, vi følger op på over for virksomhederne, og det er også noget, som vi kontrollerer igen, siger Birgitte Horn. Som en konsekvens af problemerne opfordrede Fødevarestyrelsens afdeling i Aalborg allerede sidste år til en landsdækkende aktion på området. LÆS: Nordmand opdagede omfattende rejesnyd - Vi har hvert år kampagner i forhold til vildledning af forbrugerne, og det her var ét af de elementer, som vi kunne tænke os at have med, siger Birgitte Horn.