Rejetærte med porrer og chili - opskrift

Rejetærte med porrer og chili (1 tærte)

150 g mel lidt salt 75 g smør/margarine 1 æggeblomme 2 spsk koldt vand Fyld: 200 g rejer 2 porrer i tynde ringe 3 æg 1 ½ dl fromage frais 1 lille rød chili (finthakket) evt. 1 fed presset hvidløg lidt reven muskatnød lidt grønne bønner 150 g reven ost Kør dejen i foodprocessor: Først mel, smør og salt, til det ligner reven ost. Tilsæt resten og rør, til dejen samler sig til en kugle. Hviler på køl ca. 30 minutter. Damp porrer og bønner i kogende saltet vand 1-2 min og lad dem dryppe godt af. Lad også rejerne dryppe af. Pisk æg og fromage frais godt sammen og tilsæt chili, hvidløg og muskat. Vend rejer, bønner, porrer og chili i. Rul dejen ud, kom den i tærteform, prik den med en gaffel og forbag den ca 10 min ved 225 grader (varmluftovn 200 grader) Fordel fyldet, drys med osten og bag den ved 200 grader (varmluftovn 175 grader) ca. 30 minutter. Kan laves i god tid og fryses. Så tøs den op og lunes i ovnen.