EMNER

Rejs billigt til Barcelona til sommer

Spansk lavprisselskab øger antallet af afgange fra Aalborg til Barcelona.

Spansk lavprisselskab øget antallet af afgange fra Aalborg til Barcelona. Arkivfoto

Spansk lavprisselskab øget antallet af afgange fra Aalborg til Barcelona. Arkivfoto

Efter Spanairs konkurs har det spanske lavprisselskab Vueling besluttet at øge antallet af flyture mellem Danmark og Barcelona. Selskabet øger også antallet af afgange fra Aalborg til sommer. Vueling starter med at flyve fra Aalborg til Barcelona 25. marts med to ugentlige afgange. Men i højsæsonen fra 26. juni kommer der tre ugentlige flyture til Barcelona. Øget efterspørgsel - Vueling har haft et fint salg i foråret, og når vi kommer hen til sommerferien øges kapaciteten, fordi der er endnu større efterspørgsel på en direkte flyafgang fra Aalborg til Barcelona, siger salgs- og marketingsdirektør Rikke Mølgaard fra Aalborg Lufthavn. Hun tror, at de ekstra flyafgange vil påvirke billetpriserne. - Der er ingen lokal konkurrence, for der er ikke andre lufthavne i Jylland end Aalborg Lufthavn med en direkte afgang til Barcelona. Der er til gengæld hård konkurrence fra København, og den øgede kapacitet fra Danmark til Barcelona tror jeg også vil betyde lavere priser fra Aalborg, siger Rikke Mølgaard.