Morsø

Rejsegilde for nyt hus til hjemmeplejen

Når byggeriet står klar til april, samles tre hjemmeplejegrupper på Mors på samme arbejdssted

1
Galleri - Tryk og se alle billederne.

- Nu kan I se de fysiske rammer for jeres nye arbejdssted. Vi står i det, der bliver samlingslokale og møderum, sagde Henning Sørensen (V), formand for det sociale udvalg, da han i sin tale ved rejsegildet på hjemmeplejens nye mødested i går henvendte sig til de mange fremmødte medarbejdere.

NYKØBING:Den nedlagte børnehave på Elsøvej skal til april stå klar til en ny fremtid som mødested for alle de godt 200 medarbejdere i Morsø Kommunes hjemmepleje. I går blev der holdt rejsegilde på en ny tilbygning.

Den ny bygning på cirka 270 kvadratmeter skal rumme mødelokale, omklædning og badefaciliteter. I den eksisterende bygning indrettes blandt andet kontorarbejdspladser, køkken og et lokale til reparation af hjemmeplejens elcykler.

I øjeblikket har hjemmeplejen mødested på tre adresser, nemlig Støberigården i Nykøbing, Ansgarshjemmet i Øster Jølby og Hvidbjerg Plejecenter.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.