Rejsegilde på Hjørrings nye rådhus

Stor ros til håndværkerne. Tidsplanen holder. Rådhuset i brug til august

4
Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne.

Fra venstre: René Kristensen, Lars Hjørnet, Niels Martinsen og Johnny Bisgaard fra Strandby El-Teknik og SET Sikring. Foto: Bent Bach

HJØRRING:Roserne dryssede mildt ud over håndværkerne ved rejsegildet på kommunens nye rådhus fredag middag.

Kvaliteten er god og tidsplanen holder. Kommunens 600 ansatte i administrationen er på plads til august.

Bygningen ejes af A. Enggard A/S, som også har haft hovedentreprisen. Kommunen lejer sig ind på en langtidskontrakt og sparer penge på varme - og energiregningen, fordi huset er bygget så tæt på passivhusstandard som muligt.

- I kan være stolte af jeres arbejde, lød det til håndværkerne fra borgmester Arne Boelt (S).

Han roste også A. Enggaard A/S for at have hyret mange lokale firmaer som underleverandører.

- De lokale firmaer har været fleksible og parate til overarbejde, når det var nødvendigt, siger Asger Enggaard til NORDJYSKE.

- Vendelboer ”piver” ikke.

Husets streger er for størstedelens vedkommende slået af arkitekt Henrik Nørgaard fra arkitektfirmaet Finn Østergaard A/S.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.