EMNER

Rejsegilde på limtræsfabrik Lilleheden A/S

HIRTSHALS:Det er gået stærkt med genopbygningen af den betydelige del af produktionshallen på limtræsfabrikken Lilleheden A/S, der natten til 30. juni blev hærget af en voldsom brand. Fredag kunne man således på fabrikken holde rejsegilde, og i genopbygningsfasen er man faktisk foran tidsplanen i øjeblikket, oplyser salgschef Christian Espensen. -Vi har en drøm om, at vi i begyndelsen af det nye år igen kan være oppe på fulde omdrejninger her, siger han. Han understreger, at man på stedet hele tiden har magtet at producere limtræ, på trods af de store skader, branden forvoldte. -Der laves skam limtræ her hver dag, godt nok ikke i de helt store mængder, siger han. Der er fortsat ansatte fra fabrikken i Hirtshals, der midlertidigt er beskæftiget på firmaets afdeling i Bredebro. Med den fart, genopbygningen foregår i, skulle det dog snart være historie også. - På bygningsdelen er vi foran tidsplanen, og vi tror og håber på, at der ikke i forbindelse med maskin-monteringenn opstår forsinkelser, siger salgschefen.

Forsiden