Medievirksomhed

Rejsegilde på mediehus

Der er holdt rejsegilde på NORDJYSKE Mediers ny domicil, Bredgade 35 i Brønderslev.

Områdechef Peter Andersen og ejeren af det ny domicil, Jan Lunde, drøfter indretningen. Foto: Bent Bach

Områdechef Peter Andersen og ejeren af det ny domicil, Jan Lunde, drøfter indretningen. Foto: Bent Bach

Når det er et mediehus, der er tale om, var kransen selvfølgelig flettet i aviser. Det er én af mediehusets kreative sjæle, Inger Toft, der har kreeret kransen. NORDJYSKE Medier flytter 1. november ind i Bredgade 35 i Brønderslevs centrum, efter i mange år at have haft til huse Gravensgade 42 i Brønderslev. Ifølge NORDJYSKE Mediers områdechef Peter Vestergaard Andersen sker flytningen for at få en central placering i Brønderslev, og for at få mere plads. Det er Jan Lunde, der har overtaget ejendommen i Bredgade, for at gennemføre renoveringsprojektet. Jan Lunde har i forvejen flere ejendomme i området. Bygningen, som NORDJYSKE Medier rykker ind i, er fra 1902, men allerede i 1844 var der købmandsforretning på stedet. En tidligere hestestald er væltet. Den er opført mellem 1910 og 1917, men var i meget dårlig forfatning.

Forsiden