Skagen

Rejsegilde på Redningsstation

Forsvarets grønne profil er nu blevet synlig med bæredygtigt anlæg på Skagen Havn

1
Galleri - Tryk og se alle billederne.

Redningsfolkene får et godt udsyn over det meste af havnen fra vagtrummet og frokoststuen på første sal.

SKAGEN:Mandag blev det fejret med et rejsegilde, at murene står færdige og tagkonstruktionen er rejst på den nye redningsstation i Skagen. Det vil sige, at bygningen anses for at være etableret, selvom der mangler det sidste, inden det er muligt at tage bygningen i brug. Rejsegildet blev fejret med taler og skåler, samt pølser og øl på byggepladsen.

Bæredygtigt byggeri

Når Skagen Redningsstation står færdig i løbet af foråret, kan bygherren, Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse, aflevere et byggeri, der lever op til nogle gode fremtidssikrede bæredygtighedsnormer og gældende energikrav.

Mange af fremtidens gode energiløsninger er nemlig tænkt ind i byggeriet af den nye redningsstation på Skagen Havn.

Udsigt til vejr og vind

Redningsfolkene får et godt udsyn over det meste af havnen fra vagtrummet og frokoststuen på første sal, og i stueetagen er intet overladt til tilfældighederne i designet af bygningen.

Redningsfolkene har selv haft stor andel i, hvordan bygningen skulle udføres, så den kommer til at fungere optimalt.

Forpligtiget til bæredygtighed

På havnen i Skagen skal den nybyggede redningsstation bidrage til lokalsamfundet med en bæredygtig bygning, fremtidens energiløsninger og et hyggeligt havnemiljø

- Vi er forpligtiget til at bygge på en bæredygtig social, økonomisk og miljømæssig måde, når vi bygger nye bygninger i forsvaret, siger projektleder Christian Heidemann fra Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse.

Fokus på bløde værdier

Christian Heidemann fortsætter:

- På Skagen Redningsstation bygger vi derfor efter bæredygtigheds-certificeringsordningen, DGNB, der er en standard tilpasset danske vilkår.

Standarden, DGNB, lægger op til, at man kan til- og fravælge nogle forskellige kriterier, der bl.a. gør bygningen mere værdifuld på flere af de bløde værdier.

- Det betyder blandt andet, at vi skal ende ud med et sundt byggeri, hvor der er taget hensyn til brugernes komfort og deres behov, samt billigere driftsomkostninger, fortæller Christian Heidemann.

Mange miljørigtige tiltag

A/S Trigon er totalentreprenør på projektet.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.