Aalborg

Reklamefirma mod strømmen

Nordpro udvider, hvor andre skærer ned

AALBORG:Mens andre i reklameverdenen skærer ned og lukker, har Nordpro sat kurs i den modsatte retning. Senest har den grafiske virksomhed overtaget reklamebureauet Rimmer &Bjerg med virkning fra 1. juli, og dermed er Nordpro blevet Aalborgs største virksomhed inden for sit felt. Fra Rimmer & Bjerg følger Ida Hassing med ind påkocen Nordpro, mens indehaver Lars Rimmer htrerer sig om opsøgende arbejde. Nordpro blev grundlagt af Peer Johansen i december 2000, og siden er virksomheden vokset støt. Senest er staben udvidet med kreativ grafiker Julie Wellejus og AD(Art Director) Ann Bergsman, og i alt er der nu 15 ansatte i nye omgivelser i Mølleåarkaden midt i Aalborg. - Vi har den fordel at vi råder al den mest moderne teknik, og med den nuværende størrelse kan vi også gabe over hele spektret af grafisk produktion påsåvel internet såvel som trykte materialer. Endvidere er vi meget omkostningsbevidste og springer flere fordyrende led over i dagligdagen, hvilket betyder, at vi kan producere til konkurrence priser. Og konkurrencen er bestemt ikke blevet mindre, hvilket lukningen af flere af de store i branchen som Nordjysk Reklamebureau og Grey Aalborg også antyder, siger Peer Johansen, der har en fortid som produktionschef på Nordjyske Stiftstidende. Nordpro finder mange af sine opgaver i rejse- og turistbranchen med storkataloger som et vigtigt forretningsområderne. Desuden udfører Nordpro mange opgaver på dagbladsfronten.