Lokalpolitik

Reklamer i kamp med principper

Der må godt reklameres i kommunens institutioner. Men der er en række begrænsninger

Først kom reklamerne på kommunens biler, siden på en multibanes bander. Nu breder de sig yderligere. Arkivfoto

Først kom reklamerne på kommunens biler, siden på en multibanes bander. Nu breder de sig yderligere. Arkivfoto

Pengene vil man gerne have. Og man vil også godt gøre noget for at få dem. Men hvor går grænsen for en kommune? Spørgsmålet førte en halv times debat med sig på torsdagens byrådsmøde. emnet har været oppe før, men det lader ikke til at politikerne helt har givet håndslag på hvad kommunens politik egentlig er. Anledningen var opførslen af en multibane ved Aars Skole, som en kreds af forældre har stået for det sidste halvandet år. En mindre del af arbejdet finansieres af penge fra en lokal sparekasse, der til gengæld får lov til at sætte reklamer op. Men hvor går grænsen? Skal der også sælges reklameplads på biblioteker, i børnehaver og på forvaltninger? Og hvem må egentlig reklamere på kommunal plads? - Når vi ikke har en helt fast politik, så er det op til de enkelte udvalg, om de vil gøre noget aktivt for at hindre reklamer på institutioner, kontorer og lignende. Gør de ikke noget, er slaget frit, præciserede borgmester Jens Lauritzen (V) undervejs i debatten. Blandt det, man ikke må reklamere for, er politik og politikere. Men det giver en ulighed. - Jeg er politiker og har et firma der hedder Uffe Bro A/S. Det må jeg så ikke reklamere for, fordi jeg er politiker. Det vil give mine konkurrenter en urimelig fordel, sagde han blandt andet. Enden blev, at de overordnede regler for reklamer blev vedtaget med en lang række begrænsninger. Men sidste ord i den sag er næppe sagt endnu. Af Knud Labohn - knud.labohn@nordjyske.dk