Reklamer i skolegården

Det er nu op til kommunerne, om de vil sælge reklameplads i skoler, på transportmidler og på medarbejdernes arbejdstøj. Og det kan være både for private firmaer som Coca-Cola og Cheminova, for politiske partier - f.eks. borgmesterens parti - og for trossamfund.

Line Barfod

Line Barfod

Til gengæld kan kommunerne ikke bruge de penge, borgerne betaler i skat til bedre offentlig velfærd, for det har Folketinget forhindret. De mange kommuner, som i disse dage døjer med at få budgettet for 2007 til at balancere, fordi de nødigt vil forringe standarden i daginstitutionerne, i skolerne og i forhold til de ældre, vil være fristet til at acceptere usunde og uetiske reklamer. Selvom pengene fosser ind i statskassen, og nogle kommuner faktisk har penge i kassen, må pengene ikke bruges på mere velfærd. Så fremover står valget i mange kommuner mellem nedskæringer i velfærden og at genere og påvirke borgerne med reklamer i det offentlige rum, på rådhuset, i skolen, i beboerhuset, på arbejdstøjet osv. Hvor er demokratiet og det frie valg for kommunalbestyrelserne og borgerne henne, må vi spørge samtlige af folketingets partier bortset fra Enhedslisten og SF.