Slagterier

Rekord-år for fjerkræslagteri

Den svenskejede fjerkrækoncern Lantmännen Danpo med slagteri i Aars og forædling i Farre i Sydjylland, har præsteret det bedste årsresultat i virksomhedens historie.

Årets resultat efter finansielle poster, herunder skat på 18 millioner kroner, blev på 54,6 millioner kroner. Det er et spring fremad fra 2009, da selskabet kom ud med minus på 34,6 millioner kroner. Årets resultat er skabt af en omsætning på 1472 millioner kroner, en fremgang på 193 millioner kroner. Lantmännen Danpo har siden 2007 haft sine fjerkræslagtninger samlet i Aars, mens forædling og salg sker fra hovedsædet i Farre ved Give. Selskabet har 700 medarbejdere på de to virksomheder. Der er sket en løbende reduktion i medarbejderstaben over de seneste fem år, fra 824 i 2006.