Atletik

Rekord i Hadsund

370 løbere til start

2
Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne.

Jens Chr. Dalgaard fra Mariager Fjord Orienteringsklub "skyder" løberne i gang. Foto: Ejlif Rasmussen

Der blev sat rekord, og en til at tage at føle på, da Hadsund-løbet blev afviklet i aftes i og omkring fjordbyen. 370 motionsløbere var mødt frem. Den tidligere rekord var fra 2004, hvor der var 227 deltagere. Den største enkelttilmelding kom fra Havbakkeskolen i Als og Øster Hurup med 109 deltagere, elever, lærere og teknisk personale. Løberne var inddelt i tre grupper alt efter, hvor langt de ønskede at løbe. Længste rute var på 10,4 kilometer, og der var ca. 100, der havde modet og benene til den lange tur. Den største gruppe, 200, løb 5,2 kr., og endelig løb 75, de 2,5 km. Det praktiske arrangement var lagt i hænderne på Mariager Fjord Orienteringsklub, og det var Jens Chr. Dalgaard der holdt de mange løbere orienteret og sendte dem af sted. Først løberne på den længste rute og derefter med minutters mellemrum de to andre grupper. Rundt på ruten var der hjælpere fra orienteringsklubben til at vise vej, ligesom politiet også var repræsenteret med et par mand, til at holde styr på tropperne. Andre hjælpere burede sig inde i medarrangøren, Sportigans forretning udstyret med bærbare pc'er, så man hurtig efter, løberne kom i mål, kunne udregne udlevere tider og placeringer. Op til løbet silede det ned i Hadsund, men efterhånden som der blev talt ned lysnede det, og det blev også til solstrejf ude på ruten. Resultater vil blive offentliggjort på www.mariagerfjordok.dk