Rekord-mange dragter

Der er travlt både på og bagved scenen i disse dage på Vendsyssel Teater.

17. november er der premiere på Charles Dickens' "Et Juleeventyr" i teaterdirektør Peter Schrøders iscenesættelse, og otte skuespillere øver på livet løs for at få replikkerne på plads. Undervejs i stykket skal skuespillerne skifte kostumer et hav af gange. I teatrets systue har teaterskrædder Helle Løchte derfor travlt med at få de ikke færre end 50 kostymer klar til premieren.