Rekord-overskud efter 133 år med sparekasse

Vodskov 1. marts 2007 05:00

DRONNINGLUND: Dronninglund Sparekasse har oplevet det største overskud i sparekassens 133-årige historie, oplyser en glad direktør Birger Haaning. Overskuddet er 29,6 mio. kr. mod 20,8 mio. kr. året før. Udlånet er steget med 37 procent til 1,3 mia. kr., mens indlånet er steget med 18,5 pct. til 1,2 mia. kr. - Der er registreret 1728 nye kunder for hele år 2006. Der er nu beskæftiget 84 heltidsmedarbejdere i sparekassen, oplyser Birger Haaning. Dronninglund Sparekasse var det eneste nordjyske pengeinstitut, som i 2006 kunne bevilge Kom-i-gang-lån. - Vi har igangsat ca. 94 nye virksomheder i 2006, og der er skabt over 250 nye arbejdspladser. Alle disse nye projekter har naturligvis også krævet mere arbejdskraft i den lokale sparekasse. Medarbejderantallet er således vokset med 10 nye medarbejdere. En ny filial åbnede i Vodskov i marts sidste år. Det betyd hø en stigning i lønomkostninger på godt 13 pct., men det er mindre end aktivitetsstigningen.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...