Rekordbesøg til festival

Grå skyer truede søndag til Brønderslevs Parkfestival. Økonomien meldte også om gråvejr

5
Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne.

Tilskuere manglede ikke til Parkfestival, hvor Povl Dissing trak mange til. Så mange, at der tilsyneladende var brug for flere stole.

Bladene risler og nynner som en slags underlægningsmusik i Brønderslevs oase, Hedelund Rhododendronpark. Hver gang Povl Dissing holder kunstpause, sænker stemmens styrke eller trækker luft ind, ånder vinden og træerne ud, så bladene risler.

Derfor var det da også meget sigende, at Dissing sang ordene ”hør, nu synger blæsten.”

Oftest og højest sang Povl Dissing dog til søndagens Parkfestival i Brønderslev. Nationalskjalden gennemførte sammen med bandet en koncert uden afbrydelser, selvom himlen truede søndagens festival.

- Gratis arrangementer er altid meget afhængige af vejret, så vi var lidt nervøse, siger Ole Jespersgaard (S), formand for Parkfestival og Social- og Sundhedsudvalget i Brønderslev Kommune.

Blåt og gråt mødtes foroven, og få små, spredte dråber satte advarselslamperne i gang hos arrangørerne af festivalen, der gabte over musik, kanosejlads, kagebord, fiskeri og meget andet.

Regn kunne have tvunget Parkfestivals hovednavn, bandet Dissing, Dissing, Las og Dissing, til at afbryde koncerten. Men under hovednavnets koncert blev det ved små, spredte dryp.

Ros til arrangementetDerfor kunne Povl Dissing med band tage koncerten i et hug og sprede lysstriber med bandets nærværende numre. Musikken mindede publikum om, at livet ikke er det værste, man har.

Det så publikum ud til at være enige i, selvom enkelte tæpper og flere lange trøjer så småt tittede frem som værn mod vejrets halvkølige humør.

Glæden var i hvert fald til at spore under koncerten, hvor Ole Jespersgaard kortvarigt tog plads under et træ for at svare på spørgsmål.

Jespersgaard: Størst og bedst

- Det er nok det bedste, jeg har hørt hernede, sagde Ole Jespergaard på scenen som tak til søndagens hovednavn.

Kan være sidste hovednavn

Hvis udvalget vender tommelfingeren nedad, er Parkfestivals kassebeholdningen stor nok til at betale for udgifterne til et hovednavn i år.

Men et nej vil også betyde, at det ikke vil være muligt med hovednavne i Dissing-klassen fremover. Sådan lyder den umiddelbare vurdering fra Ole Jespersgaard. Helt lukket ned bliver Parkfestival dog ikke ved et nej.

- Parkfestival skal vi da have! Nu skal vi se på, hvordan økonomien lander, siger socialdemokraten.

En Parkfestival uden hovednavn vil koste på publikumsfronten. I hvert fald vil det koste på de tilskuere, der kommer fra andre byer, mener socialdemokraten.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.