Nørresundby

Rekordfelt til halvmaraton

{ AALBORG: 329 løbere havde valgt at løbe halvmaraton, da Aalborg Øst Road Runners Club for femte år bød til det specielle arrangement med start og mål ved Tornhøjskolen i Aalborg Øst. Dermed satte man deltagerrekord, idet der var cirka 70 flere med, end der tidligere har været. Hos mændene vandt Peter Moustsen, Aalborg, i tiden 1.17,06 time foran Anders Lauritsen, Nørresundby i 1.17,53 time og med Michael Gladney, Viborg, på tredjepladsen i 1.18,16 time. Kvindernes løb vandtes af Line Brix Frandsen, Aalborg TRI i 1.30,00 time med klar afstand til Dorthe Larsen, Aalborg AM i 1.36,14 time, som til gengæld kun var et sekund foran Maja Pedersen, Aalborg på tredjepladsen. mingo