Rekordforsøg i svømmeklub

Koldkær 28. september 2002 08:00

I morgen kan alle svømmeinteresserede støtte Koldkær Svømmeklub økonomisk alene ved at tage en svømmetur. Det eneste, der kræves, er, at man møder op i Koldkær Svømmehal på Portlandsvej imellem 10.00 og 16.00 og går i vandet. Grunden er den, at Dansk Svømmeunion netop i denne weekend har gang i en landsdækkende konkurrence "Danmark Svøm Langt," der har til formål at få så mange danskere i vandet rundt omkring i landets svømmehaller som muligt. Jo flere, der kommer i vandet i Koldkær Svømmehal, jo større er chancen for at svømmeklubben, der står for arrangementet i byen, vil vinde penge til klubkassen. Koldkær Svømmeklub garanterer, at det er nok, hvis man bare kan svømme 50 m - og korkbælter og svømmeluffer er tilladt.

Her ville vi gerne vise dig forslag til flere artikler, men pga. din Adblocker kan vi ikke gøre det!

Nordjyske Plus

Henter artikler...