EMNER

Rekordhøjt antal dødsbrande

KØBENHAVN:Sidste år satte et sodsort aftryk på statistikken over dødsbrande herhjemme med ikke færre end 89 brande med dødelig udgang. Så mange skæbnesvangre brande er ikke set siden, Beredskabsstyrelsen begyndte at registrere dødsbrande i 1960. 90 mennesker omkom i de 89 forskellige dødsbrande, hvilket mere end antyder, at ofrene dør alene. I 2006 og 2007 døde henholdsvis 69 og 71 personer i brande./ritzau/