Rekordmange børn rydder op efter skovsvin

90.000 børn deltager, når Danmarks Naturfredningsforenings mandag sætter gang i første etape af årets store affaldsindsamling

Arkivfoto <i>Foto: Torben Hansen</i>

Arkivfoto Foto: Torben Hansen

NORDJYLLAND:Med 90.000 tilmeldte børn sætter Danmarks Naturfredningsforenings årlige indsamling af affald i naturen ny rekord. Den store tilslutning glæder Ole Laursen, Danmarks Naturfredningsforening, (DN).

- Det er meget glædeligt, at så mange skoler og institutioner vælger at tage en dag ud af skemaet og give naturen en hånd, siger Ole Laursen, der er leder af den store landsdækkende indsamling af skrald og affald.

To-trins raket

Naturfredningsforeningens årlige forårsrengøring af naturen er en to-trins raket. Først vil børn i de danske skoler og daginstitutioner fra på mandag 13. april og hele ugen ud samle affald i naturen. Derpå er der på søndag fælles indsamling af skrald landet over. Her kan hele familien Danmark kan være med.

Det er god grund til at børn, venner, og familie samles til fælles indsamling af skrald i naturen, påpeger Ole Laursen.

En ny undersøgelse fra Friluftsrådet viser, at affald i naturen er det, som generer os mest, når vi færdes i naturen. Hver femte dansker angiver således, at de generes af affald i naturen. Til sammenligning er det kun to procent, der mener, at hundeefterladenskaber er det meste generende.

Over 100.000 dåser

At det nytter noget, viser de tørre tal. Sidste år blev der fjernet 101.814 pantløse dåser fra naturen under Affaldsindsamlingen.

Naturelskernes årlige forårsrengøring af naturen har også et pædagogisk sigte.

Vi er nemlig mindre tilbøjelige til at smide affald der, hvor der i forvejen er pænt og rent.

Derfor giver det god mening, at børn ikke blot lærer at rydde op efter sig selv, men også lærer at rydde op efter andre, anfører Ole Laursen.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.


Forsiden