Arbejdspladser

Rekordmange danskere fyret til fordel for østarbejdere

Se hvor mange danskere, der har mistet arbejdet og er blevet erstattet af østarbejdere

Mange danskere er blevet erstattet af østeuropæere på arbejdsmarkedet. Arkivfoto

Mange danskere er blevet erstattet af østeuropæere på arbejdsmarkedet. Arkivfoto

DANMARK:Virksomhederne i de brancher, der har hyret flest østarbejdere, har samtidig afskediget danskere i stor stil under krisen.

Det viser de seneste tal fra Arbejdsmarkedsstyrelsen og Danmarks Statistik, skriver Fagbladet 3F.

Inden for landbrug, gartnerier og skovbrug har 8.134 danskere mistet deres arbejde under krisen, mens arbejdsgiverne har ansat 7.758 ekstra østarbejdere. Det samme er sket for chauffører, byggearbejdere, rengøringsansatte og andre faglærte og ufaglærte.

Hver femte er blevet erstattet

Det svarer til, at hver femte dansker, der har mistet sit arbejde under krisen, er blevet erstattet af østeuropæisk arbejdskraft fra 2009 til 2013.

- Det kan godt være, det før har været arbejdsgivernes motivation, at der har været mangel på arbejdskraft. Men nu vil jeg mene, at det i høj grad handler om de andre fordele, som arbejdsgiverne kigger på som løn, arbejdstid og fleksibilitet, siger Jens Arnholtz, adjunkt og forsker i udenlandsk arbejdskraft ved Københavns Universitet.

I alt har virksomhederne ansat yderligere 38.408 østarbejdere de seneste fire år, mens 169.144 danskere har mistet deres arbejde. I alt er der nu 81.729 østarbejdere i Danmark.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.

Du skal skrive noget tekst

Du skal skrive noget tekst