Coronavirus

Rekordmange smittede plejehjemsbeboere døde sidste uge

I uge 2 døde 106 coronaramte plejehjemsbeboere. Antallet af nye smittetilfælde faldt dog, viser tal.

Solgaven i Hobro er et af de plejehjem, der er ramt af corona. Foto: Henrik Bo

Solgaven i Hobro er et af de plejehjem, der er ramt af corona. Foto: Henrik Bo

KØBENHAVN:Rekordmange plejehjemsbeboere smittet med covid-19 døde sidste uge.

I uge 2 afgik 106 smittede på landets plejehjem ved døden, viser tal fra Statens Serum Institut.

Det hidtil højeste antal dødsfald var i uge 53. Her døde 87 smittede på landets plejehjem.

Mens der sidste uge var en stigning i antallet af dødsfald, faldt antallet af bekræftede tilfælde.

Der var 340 nye tilfælde i uge 2, hvilket er det laveste siden uge 51 sidste år, hvor der var 312 bekræftede tilfælde.

Antallet af test er samtidig faldet. Andelen er prøver, der er positive, er dog også den laveste siden uge 51.

Der blev sidste uge fundet corona på 99 af landets omkring 930 plejehjem. Det svarer til lige knap hver niende plejehjem.

Ugen før var der corona på omkring hver ottende plejehjem. Her blev fundet 458 smittede.

På plejehjemmet Solgaven i Hobro, er der lige nu et stort corona-udbrud, selv om flere beboere er vaccineret. Det kan du læse mere om herunder.

/ritzau/

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.